Bliv klog imens du feder den

Bliv-klog-imens-du-feder-den

Jeg er fan af den digitale verden. Ikke fordi den er med til at give os nakkesmerter, fordi vi sidder bøjet over telefonen eller giver vores børn socialiseringsproblemer i den virkelige verden…

Jeg er fan fordi, den giver mig adgang til at inspirerendes menneskers ord og jeg kan lytte til dem igen og igen.

Jeg synes der er så ualmindelig meget junk-tv, som kun er med til at fastholde os i status quo eller skal få os til at føle os som bedre mennesker, fordi dem vi kigger på er dummere end os selv… Det har jeg svært ved at finde glæden i, derfor bevæger jeg mig rundt på det store internet, når jeg har brug for en aften på sofaen.

Især TED.com er stedet at finde guld, men der ligger også rigtig meget på YouTube.

Du får her en liste over nogle af de bedste videoer, som jeg er faldet over. (Og ser igen og igen og…)

  1. Emilie Wapnick – Why some of us don’t have one true calling.
    Titlen siger det jo meget godt, en TED-talk som handler om, at der bare er nogle mennesker der ikke kun har én passion – den fik utrolig mange brikker til at falde på plads hos mig. Jeg har set den mange gange, og især, når jeg går i panik over, hvorfor jeg ikke “bare kan tage mig sammen og følge planen”, giver den ro i maven, fordi jeg tydeligvis ikke er den eneste, og det har et navn der ligesom henleder tankerne på, at jeg er noget ud over det sædvanlige.
  2. Simon Sinek: If You Don’t Understand People, You Don’t Understand Business
    Du kender sikker Simons TED-talk om the big “Why”, som jeg også synes er inspirerende. Men denne synes jeg er bedre. Den handler om, hvorfor det er så forbandet vigtigt med det der tillid, når man skal skabe et brand. Jeg er i det hele taget vild med Simon, og jeg tyr ofte til hans ord, når jeg fornemmer lige lovlig mange himmelvendte handelshøjskole-øjne over mine såkaldte “bløde” sider. Men alt handler (sgu da) om følelser når vi skal købe noget. Der findes jo altid nogen, som laver et produkt som er bedre, billigere, større eller flottere. Og findes de ikke i dag, så findes de i morgen. Men kan vi bygge brands, der forstår ar være MENNESKELIGE i den måde de kommunikerer med deres kunder, så har vi sat de første sten i trappen til succes.
  3. Guy Kawasaki: The art of innovation
    FANTASTISK oplæg om, hvordan man skaber rum for innovation. Og også et klasse eksempel på, hvordan man skruer et virkelig godt foredrag sammen. Det er nemt at forstå, sjovt, uformelt og alligevel er man ikke i tvivl om, at ham her, han ved sgu hvad han taler om. Jeg sad i hvert fald som en nikkedukke hele vejen igennem.
  4. Anne Skaare: Knæk Koden
    Jeg elsker Anne. Så er det sagt. Hun er så fandens dygtig til at formulere sig og kan med sit brede smil give enhver hard core Business-mand tørt på, når hun med rolig og mild stemme fortæller om, at den gamle måde at drive virksomhed på et over and out, og hvis ikke de vil dø må de sadle om. Jeg tror jeg har slugt ALT på YouTube med hende, og er netop i dag blevet anbefalet nogle poscasts fra P1 “Forfatteren, Filosoffen og Fremtidskvinden”, som jeg vil kaste mig over lige så snart jeg har trykket udgiv til dette blogindlæg.
  5. Elisabeth Gilber: Your elusive creative genius
    Kvinden bag mega-bestselleren “Eat Pray Love” som jeg ikke har læst, men set på NETFLIX. Hun fortæller om det der underlige “kreativitet” og har en ganske fin fortolkning af, hvor det kommer fra. Jeg synes det er fedt, at hun fortæller om kreativitet som noget flyvsk og på en måde fint og lidt skrøbeligt. Fordi det nogle gange kan være så brutalt, når kreativiteten udebliver. (Du ved der, hvor man ikke tror man dur til en hujende fis, og bare har lyst til at krybe sammen i fosterstilling og spise trøfler).

Har du nogle videoer med spændende mennesker, som du er blevet inspireret af, har rykket dig eller på anden måde givet en AHA-oplevelse? Så del dem MEGET gerne herunder 🙂

Så vi kan blive ENDNU klogere imens vi ligger på sofaen… (Så kan vi jo løbe en tur bagefter imens vi lytter til podcasts. Jeg er lidt newbie på podcast området, men deler gerne, når jeg har hørt nok til at kunne pege mine favoritter ud).

Ha’ en dejlig dag.

Kærlig hilsen

Bettina

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *