Det er ikke i orden, bare fordi det virker

mening_facebook

moodboard_pinterestBranding har i mange år været det, de store virksomheder har puttet oceaner af penge i, for at skabe ensretning og få så meget kontrol over, hvad forbrugerne skulle tænke om deres identitet som muligt.

Men jeg tror ikke på, at branding er noget man opfinder, og så trækker ned over en virksomhed, så den fremstår troværdig.

Jeg tror ikke på iscenesættelse.

Branding skal, i min optik, være et udtryk for den identitet en virksomhed er. Brandingen skal udtrykke den kerne, virksomheden består af. Du kan ikke bare lige sådan ændre kernen. Opfinde en ny. Den kan selvfølgelig udvikle sig, men du kan ikke så et gulerodsfrø og forvente der skal vokse et pæretræ op.

Jeg tror på, at står virksomheden ved, hvem den er, så vokser der en virksomhed op med et stærkt brand.

Her til formiddag hørte jeg om et firma, der solgte sko. De fandt ud af, at hvis de puttede blomsterduft i skoene, så solgte de 50% mere og til en højere pris.

Jeg krymper lidt inden i, hver gang jeg hører sådan en historie. For jeg synes ikke, at noget er i orden, bare fordi det virker. Eller bare fordi det kan kaldes “branding”. Hvis man gerne vil sælge sko, der dufter af blomster – så synes jeg da man skal lave dem af blomster. Man skal ikke bare “sprøjte det på, for at sælge mere”.

Jeg tror på, at de virksomheder der står ved hvem de er, det er dem der vinder i fremtiden. Man skal ikke lade som om.

Hvis facaden bliver så finpudset og stiv, at ingen kan se hvad der virkelig er bagved, så forsvinder troværdigheden.

Og jeg vil gerne arbejde med virksomheder, der ønsker at gøre en positiv forskel i verden – fordi jeg synes det er så vigtigt, at de kommer ud med deres budskab.

Det, der er vigtigt for mig er at fortælle den historie, virksomheden bygger på. Hjertet. DNA’en. Udfra hjertet, formålet, udvikles produkter. Og produktet skal pakkes ind i et udtryk, som afspejler hjertet. Ligesom dine handlinger afhænger af dine værdier. Og dine værdier viser du ved den måde du klæder sig på, hvilket hus du bor i og hvilken bil du kører i. Din identitet afhænger ikke af ydre statussymboler – men det er på den måde du udtrykker hvem du er.

Så det jeg gør, når jeg arbejder med branding, det er at jeg først finder ud af, hvad kernen i virksomheden er. Deres identitet. Hvorfor startede de? Hvilken forskel ønsker de at gøre i verden? Deres værdier. Kulturen i virksomheden. For det er derinde, det virkelige ligger. Og det er derudfra virksomheder skal udvikles. Brands skal bygges.

Der er mange aspekter i branding . Egentlig er det jo en stor værkstøjskasse. Og man skal tage de værktøjer op, der passer til den virksomhed man arbejder med.

Jeg har de kompetencer der skal til, for at pakke en hundelort så flot ind, at folk vil købe den og endda gå rundt med den som et statussymbol. Men jeg vil hellere sælge en hundelort til dem, der virkelig har brug for en hundelort, frem for til en hel masse mennesker der tror de købet et, men får noget andet. Som, når de opdager det bare var en hundelort, også mister tilliden til den virksomhed de købte den af.

Derfor handler branding ikke om bare at gøre det, der virker. Det handler om, at gøre det, der giver mening. Det handler om at kommunikere de indre værdier, så man tiltrækker kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og leverandører, der har de samme værdier og formål som virksomheden. Og det er det jeg mener, når jeg siger jeg laver branding med hjerte og mening. Og da en af mine kerneværdier handler om at gøre en positiv forskel, så arbejder jeg med virksomheder, der også har det som formål.

Er du en af de virksomheder? Som har noget godt på hjerte? En af de virksomheder, der ønsker at gøre en positiv forskel for dine kunder? Vil du styrke dit bånd til kunder, medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere, fordi du kommunikerer klart hvad du står for? Så kontakt mig.

Du skal kun kontakte mig, hvis du er interesseret i at udvikle din branding og visuelle kommunikation, så den giver mening. For det er en anden proces, end blot et pænt logo og en hjemmeside med flotte billeder. Til gengæld giver resultatet langt mere værdi for virksomheden, end en identitet der ikke er andet end pæn at kigge på.

Skal vi gå derom bag facaden sammen, og udvikle dit brand, så det viser hvem virksomheden er?

Kærlige hilsner

Bettina

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *