Fat det nu hjerne!

Blomst lavet af 6-årig

Her er en liste over de ting, jeg har lavet i dag:

  • Været alene hjemme med ungerne fra kl. 8.30-17, så stort set alt på listen er gjort sammen med dem
  • Handlet
  • Siddet med skrigende, sparkende og kradsende 3-årig og talt med beroligende stemme (Imens jeg skreg indeni)
  • Lavet mad til og ryddet op efter børn
  • Lavet kæmpe tegning på gulvet med vandfarver
  • Tegnet med kridt på hele vejen udenfor huset
  • Picnic i vejkanten 15 meter fra huset
  • Gået tur i skoven og samlet mos
  • Renset lang flænge på barnehånd efter styrt i skoven
  • Lavet mini-skov med klippeklistre blomster og fugle (Se billeder nederst i indlægget – god aktivitet til andre forældre, der skal underholde sommerferieramte børn)
  • Lavet aftensmad – klassikeren pasta med kødsovs
  • Lavet hjemmelavet Ugeplan på kæmpe opslagstavle færdig (imens den hjemkomne far puttede børn)
  • Forberedt præsentation til et møde jeg har med en af de virkelige store virksomheder i DK på fredag.
  • Ligget på sofaen og set TED-talks imens jeg bebrejdede mig selv, at jeg er for doven til at lave andet
  • Skrevet blogindlæg

Sådan helt objektivt set, er det jo en ganske imponerende liste. Og jeg har undervejs kun råbt af 3-årig en enkelt gang og det eneste jeg har trøstespist er lidt for meget nutealla på færdigløbt bolle i eftermiddags.

Alligevel var min hjerne ligeved at overfalde mig med “du er ikke god nok” tanker. Hvad fanden er det? Hvorfor gør den det? Jeg forstår det ikke.

Fat, det hjerne. Jeg ER god nok. Også selvom listen kun havde været halv så lang.

Alt er godt, og det er ikke på trods af mig, men på grund af mig.

Desuden har jeg afinstalleret mit Facebook-app på telefonen. Jeg har en lille mistanke om, at den kan være medskyldig i “jeg er ikke god nok”-tankerne.

Du får billeder af have-projektet her

(Og hvis du nu tænker, at du ikke er god nok, så stop dig selv – er du ikke mini-have-krea-typen så er der helt sikkert noget andet du kan gøre med dine børn som jeg ikke evner).

 

Kærlige sommerhilsner

Bettina

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *