Fra idé til handling på nul komma fem

fra-ide-til-handling-paa-nul-komma-fem

Jeg er virkelig god til at få ideer. Og jeg er virkelig, virkelig god til at bekymre mig.

Derfor sker der ofte det, at jeg får en god ide. Så tænker jeg over den. Og så dropper jeg den igen. Jeg har tænkt ideen ihjel.

Men ikke i dag. Jeg fik en idé. Skrev en email. Og et par timer efter havde jeg arrangeret et virkelig spændende event for kreative solo-selvstændige sammen med en gut jeg aldrig har mødt. Mere om det snart – hop på nyhedsbrevet, så får du besked om en inspirerende dag, så snart jeg har skrivet klar 🙂

Men det der med at handle uden at tænke. Det er noget, som jeg er blevet lært, er en dårlig ide. Hvis du, ligesom jeg, er barn af flinke- og folkeskolen, så kender du det måske.

“Tænk dig nu om”.

Det er selvfølgelig godt liiige at tænke sig om engang imellem – men jeg tror ikke det er så godt at tænke sig SÅ meget om, som jeg nogle gange gør. Det resulterer i hvert fald ofte i, at jeg tænker tingene ihjel.

Gør det svært for mig selv.

Og så alligevel nogle gange, så tænker jeg ikke så meget over det.

For eksempel købte Lasse og jeg vores første fælles hus, da vi havde kendt hinanden i 6 måneder og uden vi havde boet sammen. Og uden i øvrigt at kigge på andre huse. Da vi købte hus nummer to i en lille-bitte by købte vi også det første vi så. Dog kiggede vi også på et andet, men det var mest for at kunne sige til andre, at denne gang have vi virkelig undersøgt markedet…

Da jeg blev selvstændig, sagde Lasse sit faste job op to uger efter, og blev selvstændig to måneder senere end jeg.

Alt sammen store beslutninger. Nogle af de største. Og selvom de er taget hurtigt og uden at tænke os vitterligt meget om, så er de de bedste beslutninger vi har taget.

Jeg bliver også bedre og bedre til at forfølge mine idéer – og Perron 28 er da også et udslag af en flygtig ide. Imens jeg stod med snuden presset mod ruderne, og talte om, hvor fedt det kunne være at have kontor der, havde min makker ringet til udlejeren. Og vupti-bupti, et par timer senere havde vi lejet lokalerne og lagt kimen til vores arbejdsfællesskab.

Jeg siger ikke, at jeg vil smide al fornuft væk. Men der er immervæk en del tænkning, som jeg godt mener kan spares væk, uden katastrofale følger. Faktisk tror jeg, der vil komme en hel del flere magiske følger.

Vi kan alligevel ikke planlægge det, der rigtig betyder noget. Så hvorfor ikke læne sig lidt mere ind i livet, og just go with the flow…

Kærlig hilsen

Bettina

 

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *