Frygt

z-4kor93rci-luca-upper

Når jeg taler med andre om deres arbejdsliv, så spørger jeg altid ind til, hvad de har lyst til, frem for hvad der er fornuftigt i forhold til økonomien, uddannelsen, placeringen eller andre bremseklodser for at tage en beslutning man bliver glad for i længden.

Jeg har da også brugt det sidste års tid på at finde ind til det, der virkelig betyder noget for mig. Virkelig mærke efter, hvad jeg har lyst til, frem for hvad jeg tror andre gerne vil have mig til at gøre. Jeg tror nemlig på, at gør vi det vi har lyst til at gøre, så er der meget større sandsynlighed for, at vi får et liv med glæde frem for et liv fyldt med sure pligter.

“Jeg har sgu bare lyst til at ligge på sofaen og se SKAM – og det kan man ikke leve af”, tænker du måske.

Min påstand er, at laver du det du har lyst til, så bliver ønsket om at ligge på sofaen mindre.

Ikke sådan over night. Men med tiden.

Det er ikke noget jeg har forsket i eller skrevet en ph.D om. Jeg har ikke taget en SU-berettiget uddannelse i at gøre det jeg har lyst til. Jeg prøver mig mest bare frem. Prøver at finde ud af, hvad den der krop prøver at sige, når spændingshovedpinen melder sig eller hjertet banker lidt for hurtigt på den ikke-forelskede måde.

Det er fedt, når nye døre åbner sig. Det er fedt, når jeg møder mennesker der er drevet af det samme ønske om at gøre en postiv forskel i verden.

Det er knap så fedt, når jeg bliver bange.

For det gør jeg. Stadig.

Sådan godt gammeldags bange, som i sangen fra 80’erne “De voksne kan også være bange, og synge lange, lange bange sange”.

Jeg bliver bange for, om jeg er dygtig nok.

Jeg bliver bange for, om nogen har brug det det jeg kan.

Jeg bliver bange for, om jeg kan leve op til andres forventinger.

Det skete for mig i aften.

Hjertet hamrede i brystet. Ordene i den historie jeg læste for min datter blev slørede og jeg kunne mærke den. Frygten.

Frygten for, om alt det jeg har gang i nu også fører til noget.

Om jeg kan tjene (nok) penge i næste måned. Om jeg kan gøre mit arbejde godt nok.

Var det sket for et år siden, så havde jeg stadig været bange. Jeg havde tonset igennem i morgen mandag, for at bevise for hele min omverden, at jeg er en dygtig org ordentlig pige, med styr på mine ting. Og så havde jeg været en lortemor når jeg kom hjem, der lod det gå ud over min familie. Jeg vil blive sur og irriteret uden at vide hvorfor.

I aften mærkede jeg efter. Det var pænt ubehageligt. Men jeg gik ind i frygten. Og jeg forstod hvad den handlede om.

Det handler om, at jeg skal anerkende mig selv.

Sige til mig selv, at jeg er god nok.

Sige til mig selv, at det jeg gør er det rigtige, fordi jeg har mærket efter.

Sige til mig selv, at jeg er omgivet af mennesker, der vil mig det godt – og at de bruger uendelig lidt af deres tid på at tænke på, om jeg nu er god nok. Fordi de mest tænker på, om de nu er gode nok.

Og faktum er, at det går rigtig godt, det der koncept med at mærke efter, hvad jeg har lyst til. Og det er ikke at ligge på sofaen og se serier. (Nogle gange er det – og det er også ok). Faktum er også, at jeg er ret god til det jeg laver, og at det aldrig er sket at en kunde har råbt mig ind i hovedet, at jeg er røvdårlig. Der sker også det, at når jeg mærker efter hvad jeg vil, så får jeg sagt fra over for det jeg ikke vil. Sådan for det meste i hvert fald. Det føles virkelig rart, at sætte sine egne grænser, så andre ikke kommer til at vade rundt derinde, hvor de ikke hører til.

Og så handler det altså også om, at jeg skal fucking rose mig selv. Eje, at jeg er fuldstændig som jeg skal være. Og at jeg har skabt nogle ret coole ting de seneste år. Det fede er, at jeg har mig selv mere og mere med i det.

Ej dit lort. Ej dit guld. Så går det alt sammen.

Kærlige hilsner

Bettina

 

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *