Hvad min morgenmad lærte mig om iværksætteri

Hvad-min-morgenmad-laerte-mig-om-ivaerksaetteri

I morges fik jeg lyst til scrambled eggs til morgenmad. Jeg tog æggene ud af køleskabet og ville slå det første æg ud i skålen – men i stedet tabte jeg det på gulvet. Plask. Så lå det der på køkkengulvet. Helt fint. Men spildt. Dem der kender mig ved, at gulvvask ikke er noget jeg beskæftiger mig voldsomt meget med. Så der var ikke andet for end at smide det ud.

Og så var det jeg kom til at tænke på Konen med æggene. Og mig som iværksætter.

Du ved Konen med æggene er hende, der går til marked med en snes æg i kurvene. På vejen til markedet begynder hun at drømme. Drømme om, hvad det kan blive til, hvis hun sælger æggene og køber flere høns, som kan lægge flere æg, som hun kan sælge og tjene flere penge, som hun kan investere igen og lige så langsomt bygge noget op, som ender med at hun får succes, en ægtemand og bliver rig og glad. Og imens hun går der og drømmer, så knejser hun med nakken og hun taber kurven med de 20 æg, som var alt hvad hun havde at investere i drømmen.

Og da jeg kom til at tænke på Konen med æggen og kiggede ned på mit ene æg, jeg havde tabt, fattede jeg pludselig noget…

Den der morale der er i Konen med æggene om, at “man ikke skal lægge alle æg i én kurv”, og – endnu værre – “du skal ikke drømme stort, for det vil du alligevel aldrig opnå.” er jo lige netop det, der gør at jeg nogle gange virkelig flipper ud over, at jeg er iværksætter. Jeg bliver så skide bange for at jeg fucker det hele op, og jeg ender med ikke at have udrettet andet end at skabe et gigantisk hul i min og min mands økonomi.

Konen-med-aeggene

Jeg kiggede ned på mit æg. Og så kiggede jeg op på de 11 andre i bakken. Jeg kiggede ned på ægget igen. Det var selvfølgelig ærgeligt med det æg, men jeg tørrede det op, tog to andre i æggebakken og lavede min morgenmad færdig. Og den smagte fortræffeligt!

Den sidste uges tid i Finurligheder har været ret vild. Vi har netop besluttet at lægge vores markedsføringsstrategi om. Fem minutter før vi ville “trykke på speederen” med markedsføringen. Vi har ikke den nye strategi på plads endnu, og det har ærlig talt gjort mig en smule nervøs. For kan jeg nu finde ud af at lægge den HELT rigtige strategi? Men da jeg kiggede på ægget var det, at det gik op for mig: Alle de aktiviteter vi laver i vores markedsføring er jo æg. Og nogle af dem vil falde ned på jorden og gå i stykker, ikke have nogen virkning. Men der er flere æg i bakken, og nogle af dem vil blive til lækker morgenmad.

Så er der “den store morale” om, at man ikke skal drømme for stort. Og det er lige nøjagtig den morale, som jeg har haft rigtig, rigtig svært ved at glemme. Ikke på grund af historien, men på grund af det grundsyn som jeg er vokset op med, og stadig møder mange steder. Især når jeg kigger mig selv i spejlet. Faktisk er jeg ret god til at drømme. Stort. Drømme om, at skabe en forvandling med Finurligheder. At skabe noget, som gør en positiv forskel for de mennesker der køber vores produkter, og for de mennesker der kommer til at arbejde for og med os. Og en forskel for mig selv. En forskel for mig, fordi jeg kan skabe noget, udvikle, være kreativ, sætte i værk, inspirere andre – og lykkedes det at skabe det, som jeg og min makker har visioner om, så bliver det sådan. Men jeg har været så pissebange for at tro på, at det kunne blive til virkelighed. Ikke fordi jeg tvivler på, at vi har gang i noget som er virkelig godt. Både på grund af vores samarbejde og det produkt vi har. Men fordi jeg tvivler på, om jeg nu har fortjent at få det, jeg drømmer om.

Men jeg fik min morgenmad, selvom jeg spildte mit æg. Og tænk, hvis jeg af frygt for at spilde æggene havde ladet være med at tage dem ud af køleskabet og i stedet spist det gamle stykke toastbrød der lå i bundet af madskuffen? Bummer. Så havde jeg da virkelig tabt.

Så nu tager jeg ind på perronen. Og så tager jeg det næste skridt i at nå alt det jeg drømmer om!

 

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *