Hvilken værdi skaber du?

gulerod

Der tales rigtig meget om vækst for tiden. Om, at væksten i DK er for lille, og regeringen fedter rundt med en såkaldt “vækstpakke”.

Jeg kender ikke alle detaljer i den, men i det store hele handler det om, at der skal flere penge i omløb. Vi skal producere mere. Købe mere. Forbruge mere.

Virksomhederne skal vokse. Eksportere. Sælge. Sælge. Sælge.

Men vi har jo allerede tøj på kroppen. Fladskærme. Mad på bordet. I rigelige mængder.

Vi tager ud og spiser. Til koncerter. I biografen. Til festivaller.

Vores børn bliver smukt pakket ind i tøj og accessories fra den dag de bliver født.

Produkter bliver udviklet. Der kommer nye produkter på markedet. Hele tiden.

 

Den teknologiske udvikling er længere fremme end de fleste har fantasi til at forestille sig.

Vores basale behov er ligesom dækkede ind. Og det virker som om, det eneste der egentlig er en mangelvare for den brede befolkning er…. tid!

Tid til vores børn.

Tid til at udvikle os.

Tid til at lave de opgaver, der ligger på vores bord.

Men faktisk har vi jo fået masser af tid. For 100 år siden tog det en evighed at lave det arbejde jeg laver i dag. Hvis dette blogindlæg skulle udgives for 100 år siden, så arbejdsprocessen efter jeg havde skrevet indlægget sådan her ud:

  1. Jeg skulle renskrive blogindlægget på en skrivemaskine
  2. Teksten skulle sættes op af en sætter – hvert eneste lille bogstav skulle sættes op af et menneske.
  3. Indlægget skulle trykkes i avisen.
  4. Avisen skulle distribueres ud til salgsstederne.
  5. Du skulle gå ned til din lokale avisstand og købe avisen.

En proces der tog 1-2 dage.

Nu ser arbejdsprocessen sådan ud:

  1. Klik på “udgiv”

Fra jeg er færdig til du kan læse det går der 1 sekund.

For 100 år siden gik der 1-2 dage.

Og så har vi mere travlt nu, end for 100 år siden??

Det er da tankevækkende…

Så vi har fået mere tid. Men vi har også fået mere travlt.

Så måske er det heller ikke tid vi har brug for.

Men hvad er det så?

 

Hvad er det, der får folk til at tage læderet op ad lommen og lægge en portion penge for netop det produkt vi sælger?

Svaret er, at det folk de køber, det er noget så gammeldags som… følelser.

Hvilken følelse vil du vække hos modtageren.

Den følelse skal vi kommunikere ud til modtageren.

Og skal vi adskille os fra vores konkurrenter, så skal vi give vores kunder en anden oplevelse eller følelse end den de kan få hos konkurrenten.

Et eksempel:
Du har en grøntsagsbod, der sælger gulerødder.

Grøntsagsboden ved siden af sælger OGSÅ gulerødder.

Cirka hver anden kunden køber gulerødder i din bod. Den anden halvdel køber hos din konkurrent. For at trække flere kunder til, kunne du jo sætte prisen ned. Men så sætter din konkurrent jo nok bare prisen ned på HANS gulerødder – og før I ved af det, så konkurrerer i om at have den laveste pris, og de eneste der vinder der, er kunderne. Du mister din fortjeneste – med mindre du køber nogle billigere og måske dårligere gulerødder.

I stedet, så kunne du prøve at tænke på hvilken værdi du kan give dine kunder, når de handler os dig:

Det kunne være:

  1. Din personlighed – du smiler, smalltalker, gør liiiige en ekstra lille ting, som gør købsoplevelsen meget meget rarere. Så kommer kunderne også igen, fordi de fik en god følelse af at handle hos dig (Dine gulerødder er naturligvis prima kvalitet, så alt det du står og siger er SANDT – så kunden ikke bliver skuffet når hun sætter tænderne i guleroden)
  2. Din viden – på hvor mange måder kan man tilberede gulerødder?
  3. Noget ekstra – skræller du gulerødderne for kunderne? Er de økologiske? Dyrket af en lokal bonde?
  4. Noget helt specielt – har du skaffet en sjælden sort, men endnu flere gode egenskaber end den almindelige gulerod?
  5. Giver du en lille opskrift med, når du pakker gulerødderne ind
  6. Gør noget andet. For eksempel kunne du lukke din grøntsagsbod. Købe en ladcykel. Oprette en facebookgruppe eller webshop. Og så kan folk bestille gulerødder, som du kommer og afleverer lige ved døren. Med et smil. Og jord på fingrene. Så sparer kunden turen ned til dig. Du får en meget større målgruppe.

Altså: Fokus væk fra pris og mer-forbrug og fokus over på hvilken værdi vi skaber for kunderne. Og gør noget andet, end dine konkurrenter.

Kærlige hilsner

Bettina

Gratis e-bog til dig, der arbejder med Visuel Kommunikation.
Sådan får du tid til at fine inspirationog dine kunder til at betale for det”
E_bog_teaser_2

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *