Inspiration-til-at-tænke-stort

Jeg er i Aarhus i dag, fordi jeg sammen med en af mine kontorfæller havde tilmeldt mig Growth Hacking, som blev afholdt i forbindelse med Internet Week.

Jeg var lidt forbeholden, fordi jeg ikke som udgangspunkt er fan af vækst. Jeg synes ofte der tales om vækst for vækstens skyld.

Men, det var faktisk rigtig inspirerende, at høre mennesker tale om hvordan de have vækstet deres virksomheder, fordi de gerne vil gøre en positiv forskel i verden, og fordi de har drive og mod til at tænke større end de fleste.

Modet til at tænke stort… Noget, man kan glemme, når man sidder derhjemme bag skærmen, hverdagen ruller derudaf og der både er leverpostejmadder der skal smøres og regninger der skal betales.

Tænk på, hvilken rejse vi er på her i livet. Vi fødes. Og vi dør. De to ting er vi sikre på, alt det midt imellem er en lang udviklingsproces. Vi kan ikke være sikre på, hvad der venter os om hjørnet, alligevel er vi besat af at lave planer og struktur. Måske fordi usikkerheden er angstprovokerende. Måske fordi vi ikke forventer os mere af livet.

Jeg ved godt, at det er forkælet at tale om, at alle de muligheder ligger for vores fødder. Fordi der er nogen der er mindre heldigt stillede.

Men når nu jeg, som de fleste mennesker i Danmark virkelig har muligheden for at gøre noget andet. Udvikle mig, udvikle det samfund jeg er en del af, er jeg så ikke i virkeligheden forpligtiget til det?

Jeg er klar over, at vi allesammen er forskellige. Har forskellige drømme. Og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Men jeg kan mærke, at jeg nogle gange begrænser mig selv i tankemønstre, som handler om hvad jeg “bør” gøre, frem, for hvad jeg har lyst til. Især fordi mange reagerer på min måde at være på med undren og et suk: Nu må du da snart finde ud af hvad du skal. 

Men det kommer ikke til at ske. Og det vigtigste skridt for mig er, at anerkende, at sådan er det bare og så vende det til min fordel. Lige så stille får jeg stykket et liv sammen, som giver mening for mig. At jeg skal blive bedre til at kommercialisere ting uden jeg bliver kvalt i det, er næste skridt. Jeg skal anerkende den jeg er, og huske på at det er mig der skaber mine egne muligheder – og mig der skaber begrænsningerne.

Det interessante er, at jo mere jeg anerkender mig selv, jo flere mennesker møder jeg, som også forstår mine grænser og mine præmisser for at være her på jorden. Det er ikke første gang jeg skriver et blogindlæg om det her emne. Og jeg falder i, igen og igen, hvor jeg tror jeg skal gøre noget på en bestemt måde, fordi sådan tror jeg “de andre” gerne vil have jeg er. I virkeligheden er “de andre” jo også i fuld gang med at finde ud af at være i det her liv, og er uendelig lidt interesseret i hvordan jeg gør 🙂

Lige nu sidder jeg og arbejder på Baresso i Aarhus. Ved siden af sidder min mand og arbejder. Tænk, at vi er kommet dertil, hvor vi har en hverdag hvor vi suverænt selv bestemmer. Nu kan vi begynde at tænke endnu større end det…

Storslåede hilsner

Bettina