kaffekarma

IMG_7938

Her på kontoret elsker vi god kaffe. Vi er ikke nået op i super-ligaen for kaffemaskiner endnu, så vi nøjes med Instant-kaffe og en nespresso-maskine vi har fået doneret af en venlig sjæl.

Det fungerer fint. Rigtig fint. Den lille kaffemaskine lave gode kopper kaffe, hvis man putter gode kapsler i. Det er bare sådan med de der kapsler, at de ikke er gode for ret meget andet end kaffen. For kapslerne er ikke nedbrydelige, og ofte er de dobbelt-emballeret i store æsker og hver kapsel er puttet i en lille foliepose. Masser af luft. Masser af spild. Masser af ikke nedbrydeligt affald.

 

IMG_7935

Men én kaffeproducent har fattet det: Vi, forbrugerne, vil gerne have god kaffe med god karma!

Altså: Det handler ikke kun om, at de vil have opmærksomheden på hylden i butikken. Det handler om, at de vil give forbrugeren en god oplevelse med kaffen. Hele vejen. Og point for, at de tør være modige og droppe det store blikfang på hylden frem for den gode historie. Det kræver i øvrigt at kaffen er god, så forbrugerne køber den igen. Og det er den. God.  (Og det er ikke noget jeg bare siger – indlægget er her ikke sponsoreret).

IMG_7903

Kaffen er økologisk. Kapslen er lavet af sukkerrør og 100 % nedbrydelig. “Af jord er du kommet, til jord skal du blive” står der på indersiden af låget, for at fortælle forbrugeren, at kapslen bliver til jord igen. Den bliver altså ikke en del af plastik-helvedet i havene. Den forsvinder.

IMG_7938Peter Larsens økologiske nespresso-kapsler er et rigtig godt eksempel på, hvordan et produkt er gennemtænkt – hele vejen igennem.

Der har været stor debat om de der kapsler. Det har kaffeproducenten lyttet efter – og udviklet et alternativ. De har gjort bedre. Og de har pakket det ind i en visuel kommunikation der giver mening, fordi den fortæller sandheden. Den fortæller forbrugeren, hvorfor denne kaffe gør godt. Uden et ord om, hvorfor konkurrenterne er dårlige. I det hele taget er denne lille kaffe-pakke indbegrebet af alt det, jeg gerne vil have frem her på creativebyheart:

Vi skal gøre bedre.

Vi skal tænke nyt.

Og jeg håber du vil være med.

High five til Peter Larsen kaffe. High five til den eller dem, der har lavet den visuelle kommunikation.

Kaffe-hilsner

Bettina

PS: Coop har lavet en pakke i fuldstændig samme dimensioner som Peter Larsen kaffe. De glemte bare at få hele historien med… For kapslerne er ikke 100% nedbrydelige. Og den pakke jeg købte forleden smagte heller ikke helt så godt som Peter Larsens. Til gengæld er hyldepladsen i Kvickly med Peter Larsens kaffe skrumpet gevaldigt ind, så Cirkelkaffen kunne få flere hyldemeter…

Gratis e-bog til dig, der arbejder med Visuel Kommunikation.
Sådan får du tid til at fine inspirationog dine kunder til at betale for det”
E_bog_teaser_2

 

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *