Kreativitet

udsigt_ry

Jeg er svimmel. Der kommer sådan nogle sug i maven. Jeg har sovet dårligt i nat, fordi tankerne har forstyrret søvnen med forvirrende drømme blandet sammen med vågne børn.

Jeg er overvældet.

Jeg er kommet op på ti meter vippen. Jeg kan se udsigten. Mulighederne. Potentialet.

Endelig fattede jeg det. At det er mig, der bestemmer i mit liv.

Langsomt har jeg kravlet op ad stigen, og nogle gange har jeg lige lænet mig lidt til siden, så jeg kunne fornemme den udsigt, der ville vente mig på toppen. Forvirret over, at jeg endnu ikke kunne springe. Men nu er jeg her, og jeg kan mærke den friske luft i mine kinder og se den klare udsigt.

Jeg kan mærke jeg rent faktisk har muligheden for at gøre en forskel i verden. En positiv forskel. Indtil nu har det blot været ord i en kæmpe stor notesbog, som jeg de sidste måneder har slæbt med overalt. Bogen beskriver på mange måder den rejse jeg har været på. Med noter, tegninger, krusseduller, sider jeg har sprunget over, revet ud og klistret ind.

Det står helt klart for mig nu – at hvis jeg vil ændre noget i verden, så skal jeg starte med mig selv. Jeg har så mange tanker og idéer om fremtiden, og jeg kan nu møde andre mennesker med interesse og tillid, fordi jeg tror på, at jeg har noget godt at bidrage med. Og jeg glæder mig til at fylde endnu flere notesbøger med tanker og ideer – og fylde hjertet med oplevelser og udvikling.

Jeg står ikke her på ti meter vippen, klar til at springe udelukkende på grund af mig selv. Jeg står her, fordi jeg har omgivet mig med mennesker jeg har talt med, kigget i øjnene og været hudløs ærlige sammen med. Ligegyldigheder udeblev og nærvær og udvikling opstod. Og jeg ved nu, hvor vigtigt fællesskabet er. Hvor vigtigt det er, at vi tør komme hinanden ved. Give et kram. Heppe på hinanden. Støtte og tro på hinanden. Være ærlige over for hinanden, og os selv.

Vi er jo for fanden alle sammen mennesker. Med alt hvad det indebærer. Forskellige. Men jeg tror på, at alle mennesker har et formål, en sag de brænder for, hvis de tør kigge efter det. Det er i hvert fald det, der er sket for mig – jeg har fundet mit formål.

Først troede jeg mit formål var, at jeg ved at tænke anderledes kunne gøre en positiv forskel. Det er det også. Det er en del af det. Det er min kreativitet, der ligger der.

Faktisk var der en klog kvinde der spurgte mig for nogle uger siden: Tør du eje, hvor kreativ du egentlig er?

Tjaaaeee, det tror jeg nok, svarede jeg.

Men nu tør jeg godt eje det. 100 %. Det er min kreativitet, der er min drivkraft.

Men det handler om mere end at tænke anderledes. Det handler også om fællesskab. Om at blive begejstret sammen med andre mennesker, der arbejder for det samme formål: At gøre verden til et bedre sted. En bedre fremtid for vores børn. Vores jord. Hinanden. For at det kan ske, så tror jeg vi skal møde hinanden med tillid frem for frygt.

Jeg er ikke et omvandrende eksempel på frelse, overskud og indsigt. Jeg er stadig mig. Med alt hvad det indebærer. Men jeg bliver fysisk dårlig, syg, hvis jeg undertrykker mine følelser, og jeg bliver bedre og bedre til at lytte hvad mit hjerte siger. Først kunne jeg godt høre, at hjertet ville mig noget, men jeg forstod ikke det sprog det havde. Nu forstår jeg. Ikke altid lige med det samme. Men det er også okay. Jeg er et menneske. Et menneske der kan blive vred, ked af det og føle sorg og savn og komme til at lade det gå ud over andre. Men jeg er også et menneske fuld af kærlighed og tillid og glæde. Og det er sådan jeg har lyst til at møde verden.

Med kærlighed, tillid og glæde. Bevidst om, hvor mine grænser går. Bevidst om, at det er mit ansvar, at der ikke er nogen der overtræder dem og suger mig for energi, så min kreativitet forsvinder.

Creative by heart…. Nu fatter jeg hvorfor jeg navngav bloggen det!

Kærlige tanker

Bettina

Ps… Tilmeld dig mit nyhedsbrev, hvis det giver mening for dig det her med at tænke anderledes og møde verden med tillid. For så tror jeg vi svinger på samme frekvens.

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *