Om at finde hjem til sig selv

Bettina

“Nu har jeg fundet vejen til den evige lykke” sagde ingen nogensinde. Med mindre det var fordi de havde lave et 12 ugers online kursus, som du kan købe med rabat INDEN kl. 24 i aften, hvor de vil lære dig at finde lykken…

Vi skvatter allesammen rundt i det, vi kalder livet. Nogen med mere filter end andre. Nogen med flere tårer end andre. Og nogen med mere glæde end andre.

Jeg er hverken coach, guru eller noget der ligner. Til gengæld begynder jeg at være mere og mere mig selv. Det har – og er stadig – en rejse, der er hård og til tider overvejer jeg da, om det mon er det hele værd. Om det er lettere, bare at lukke i, klappe hælene sammen og tage en Panodil, blive klippet og få et fast arbejde. (Jeg er godt nok blevet klippet, men af andre årsager end for at få et fast job).

Men jeg bliver alligevel ved. Fordi jeg begynder at forstå nogle ting nu. Ikke om livet generelt – men om mig selv. Jeg forstår, hvorfor jeg bliver presset i nogle situationer, og hvorfor jeg kan klare andre med lethed. Og jeg begynder at forstå, hvorfor jeg ikke kan klare ALT.

Og jeg begynder at forstå, at det jeg troede var min svaghed er min styrke.

Nemlig kreativiteten. Den der underlige størrelse, som gør det muligt at få ting til at ske, som jeg aldrig havde forestillet mig. Det er også kreativiteten – eller rettere dens fravær – der gør så ulidelig ondt. For er jeg presset, ikke føler mig anerkendt, er usikker… Eller en hel fjerde følelse, der ikke kan få noget godt til at gro, så hopper kreativiteten ud af min krop. Næsten fysisk, som noget der ikke gider være der. Den gør det også liiiige i enhver kreativ proces, hvor jeg virkelig skal i kontakt med den. Måske sådan lige for at teste, om jeg nu mener jeg har noget at byde på. Det sker som regel på det tidspunkt i processen, hvor jeg har fundet en løsning. Men hvor jeg enten kommer i tvivl om det er den rigtige, eller er kommet til at lave noget som jeg tror andre vil have uden at lytte til mig selv. Til intuitionen. Også en underlig størrelse, som nogle ganger danser kinddans med kreativiteten i tågen, hvor de er svære at få øje på.

Men så når de er der. SÅ er det vildt. Livsgivende og altopslugende. Fantastisk og skræmmende – tør jeg?

Livet er jo ret smukt. Og fantastisk. Ikke mindst, når man har ligget dernede i hullet, hvor kreativiteten skred og lod en alene med tankerne, men man har kæmpet sig op og frem igen. Og omfavnet hele dynen. Kreativitet, tvivlen, angsten, intuitionen. Og ikke mindst kærligheden til livet.

Det er i hvert fald den, kreativiteten, der gør at jeg kan mærke livet. Og jeg forstår bedre og bedre, hvordan jeg finder den, når den er skredet. Og jeg forstår, at selvom den er væk, så skal den nok komme hjem igen.

Kærlige tanker
Bettina

PS: Er du kreativ og solo-selvstændig? Eller måske drømmer du om det? Så kig lige på det her fantastiske arrangement jeg holder på Perron 28, hvor Palle Schmidt kommer og deler ud af sin viden om det, at være kreativ og SOLO-selvstændig. Han har skrevet en pisse god bog om emnet. Læs mere om herligheden her.

aabenperron_palleschmidt

 

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *