1. April sagde den ældste farvel til børnehaven og rykkede op på skolen. Den yngste overtog garderobepladsen i børnehaven, og jeg er så småt ved at indse, at jeg ikke længere kan kalde mig “småbørnsmor”. Det er ærlig talt lidt underligt, og jeg skal da heller ikke afvise, det har sat lidt tanker igang om jeg nu virkelig også er færdig med det…
Overvejelser eller ej, så er der jo også en del fordele ved, at have lidt større børn. For eksempel behøver jeg ikke have rettet min opmærksomhed mod børnene konstant, og der begynder at være mere plads til at være mig.
Også i indretningen.
Så vi har rykket lidt om i stuen i påskeferien. Jeg har i løbet af de sidste måneder tegnet på nogle vægge – og en af dagene, hvor jeg var total overskudsagtig fik ungerne endda lov til at være med.
Jeg kan godt lide, at et hjem er spændende og ikke ligner side 44 i IKEA-kataloget, men i stedet afspejler de mennesker der bor i det. Så vores hjem er en god blanding af alt muligt, og jeg prøver at vælge hver ting udfra hvad jeg synes giver en glad følelse i maven, og der er plads til ungernes kruseduller og farvestrålende legetøj. Lasse har – efter eget udsagn – “intet forhold til farver” og er i det hele taget med på alle mine indfald. Sålænge vi ikke har mærkelige ting stående uden funktion. Det er lidt ligesom med madlavning… Hvis man kun vælger gode ingredienser, så går det nok ikke helt galt.
Lidt billeder fra stuen:
Endelig, efter 2,5 år i huset føler jeg mig hjemme her. Fordi jeg har puttet en masse ingredienser ind, som jeg kan lide, og her er plads til hele familien.
Kærlige hilser
Bettina
