Smiley_800x800px

Jeg har været en tur i Aarhus i dag. I alt svingede jeg dankortet 8 gange.

1 gang oplevede jeg god service.

Og så forstår detailhandlen ikke, hvorfor de er på vej i knæ?

Jeg er ked af det venner, men hvis I ikke begynder at skrue lidt op for charmen, så bliver I de næste taxachauffører.

Hvis du følger minimalt med i nyhedsstrømmen, så har du sikkert hørt, at der faldt dom i “Uber-sagen”, som gav den danske taxabranche ret i, at Uber-kørsel er pirattaxa.

Så nu er det slut med Uber i Danmark, og de danske taxachauffører kan fortsætte med at have monopol på at køre hyrevogn i Danmark, og de har jobs de næste 100 år.

Tror du på det? Eller tror du, der kommer noget – for eksempel føreløse biler – der sender taxaerne til de evige parkeringspladser?

Problemet med taxafirmaerne og detailhandlen er, at de tror det er udefrakommende, der ødelægger det hele for dem.

Men det er det slet ikke.

Det er dem selv.

Udviklingen kan vi ikke stoppe. Ej heller kan vi ændre på andre. Vi kan kun ændre på os selv.

Og så er det lige meget, om vi hedder Dorthe, Maersk, Aarhus Taxa eller har en lille butik i Ommerslev.

Tiden er løbet fra de virksomheder, der tror at de kan beslutte sig for hvad de laver – og så ellers skabe en millionforretning på det, som går i arv i de næste 8 generationer.

Det kommer ikke til at ske. For prøv lige at tænk på, hvilken udvikling vi har gennemgået de sidste 100 år. Tror du, at der kommer til at ske mere eller mindre de næste 100 år?

Jeg sætter mine penge på, at der kommer til at ske mere.

Derfor kan du ikke tage en uddannelse som bager og forvente, at du skal bage rugbrød fra den dag du står med beviset i hånden, til du bliver overrakt den gyldne kagekringle og kan tage på pension.

Du kan til gengæld tage en uddannelse som bager, lære teknikkerne bag godt bagværk – og så ellers udvikle dig derfra. Vær nysgerrig på nye teknologier. Nye strømninger i samfundet. Sørg for, at du bliver dygtigere. At du bidrager positivt til fællesskabet. Smil til dine kunder. Hold døren for dem, og giv dem et tip eller to til, hvordan de holder liv i surdejen i ferien.

Bagereksemplet kan du overføre til taxachaufførerne, detailhandlen og enhver anden branche. Det handler nemlig ikke længere om hvad vi gør, men hvorfor vi gør det.

Hvis du bliver bager, fordi du interesserer dig for, hvordan du skaber spændende smagsoplevelser, så har du da noget at bygge videre på. Hvis du bliver bager for at bage tonsvis af rugbrød udfra den samme opskrift – så er du død, den dag det bliver umoderne med alle de der kerner.

Hvis du har en butik, fordi det er jo sådan man sælger varer, så er du død den dag der kommer en webshop, der sælger de samme varer, men hvor kunderne kan sidde hjemme i sofaen og vælge imellem alle de varer, der er på internettet frem for de 100 varer du har i din butik. (Hov, det er jo allerede ved at ske).

Hvis du til gengæld har en butik, fordi du vil give dine kunder en anderledes oplevelse end den de får hjemme fra sofaen – så har du en chance.

Det var bare ikke det, jeg oplevede i dag i Aarhus. En ekspedient oplyste mig ikke særlig venligt om, at når jeg købte en vare på tilbud, så kunne jeg ikke få pengene tilbage. Jeg kunne kun bytte den til en anden vare i butikken. Og da jeg spurgte om de pakkede ind, fik jeg at vide, at de da kunne putte den i en gavepose. Der gider jeg ikke handle igen. Næste gang finder jeg en butik, der gider bytte min vare lige meget hvad. Eller endnu bedre – en butik hvor de gider bruge tid på at finde frem til netop den vare, der er den rigtige for mig. Så kommer jeg ikke igen fordi jeg skal bytte en vare – men fordi jeg ved, at der yder de god service. Fordi de kan pakke min vare ind, så den er flottere end jeg selv kunne gøre det. Det, detailhandlen har, som webshops har sværere ved, er jo den menneskelige kontakt. Men hvis jeg står overfor et menneske der enten virker som om vedkommende er ved at falde i søvn, eller som om vedkommende er irriteret over at jeg køber en vare på tilbud… Tjae, så vælger jeg altså webshoppen næste gang.

Til gengæld, så bliver vi mennesker altså ret glade, når der er nogen der ser os og interesserer sig for os.

Der, hvor jeg fik god kundeservice i dag var på sushi+ på Åboulevarden. Jeg havde min fem-årige datter med, og da tjeneren kom med maden havde han sat et lille stykke papir imellem to spisepinde og sat et elastik for enden af den, så den fungerede ligesom en pølsetang. Nu kunne min fem-årige datter pludselig spise med pinde. Det var sgu da smart. Et trick jeg vil huske. Og hver gang jeg husker det, tænker jeg på sushi-restauranten. Der vil jeg gerne komme igen, og jeg fortæller gerne mine venner om det. Og det eneste det kostede restauranten var et lille stykke papir og et elastik. Ikke noget vildt. Men den der lille ting, den gjorde hele forskellen. Han min datter og interesserede sig for, at hun også skulle have en god spiseoplevelse. (Og den ene ting der er bedre end at et menneske føler sig set – det er, at du ser deres barn…) Og nårh ja – han smilte og bød os velkommen. Og et smil, det er endu billigere end en lap papir og et elastik…

Prøv at tænk over det, næste gang du handler – hvad er det, der gør forskellen?

Eller endnu bedre: Hvordan kan du gøre en positiv forskel?

Måske koster det kun et smil…

Mange hilsner

Bettina