Yes, I can!

Yes_I_can

Onsdag eftermiddag kunne jeg pludselig mærke, hvordan blodet løb alt for hurtigt rundt i kroppen og tankerne ikke længere var i kontrol. Jeg kunne, for at sige det mildt, ikke overskue resten af dagen.

Jeg var i Aarhus, havde netop afsluttet et møde og var på vej til et andet. Men jeg var nødt til at aflyse, gå ned til min bil og køre hjem. Ikke på kontoret men hjem.

Jeg har efterhånden forstået, at kroppen siger til, hvis ikke jeg passer ordentlig på mig selv. Og jeg er begyndt at lytte til den. Med det samme. Det kan jeg lige så godt – for den har altid ret. Og hold da op, hvor kan den larme. Den gør ondt, lader mig ikke sove og jeg bliver irriteret. På mine omgivelser. Min mand. Og mine børn.

Nervøsiteten over, at vi snart lancerer Finurligheder, havde fået lov at få overtaget. Jeg sov dårligt. Arbejdede for meget. Og for hårdt. Uden pauser.

Så vi tog tre dage på camping. Ved det brusende vesterhav. Og det hjalp. Først var det ikke særlig sjovt pludselig at befinde mig i en lille hytte på en forladt campingplads med mand og børn, som jeg ærlig talt syntes var ualmindelig irriterende. Men langsomt fik jeg løsnet op. Set min frygt i øjnene. Og mandet mig op til at tage ansvaret for mig selv, min familie og min virksomhed. Og økonomien, ikke mindst.

Jeg har hævet min pensionsopsparing, lånt nogle penge og startet virksomhed. Og lige om lidt lancerer vi. Så hvad fanden gør jeg, hvis ingen gider købe det, jeg har lagt liv og sjæl i det sidste halve år?

Så overlever jeg nok.

Men jeg vil alligevel gøre mit bedste for, at det lykkes. Og i morgen vil jeg igen møde på arbejde, fyldt med overskud og energi fordi jeg tror virkelig på, at vi har fat i noget rigtigt. Tvivlen er der stadig, og det er ok. Så længe jeg ikke lader den overdøve troen på, at jeg kan!

Kærlige hilsner

Bettina

Bettina Skindstad

Der er noget inde i mig, som brænder for at komme ud. Komme til udtryk. Det er vildt, når jeg kan mærke den – kreativiteten. Så kan jeg alt. Visualisere og skabe. Sætte i gang. Inspirere. Og så, når den ikke er der. Så gør det ondt. Fandens ondt. Alt det, og det midt imellem, forsøger jeg at formidle så åbent som muligt her på bloggen. I håbet om, at du – og jeg – kommer mere i kontakt med skabertrangen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *